Karlstejn & Nizbor

Spændende heldags arrangement lidt uden for Prag. Besøg de historiske byer Karlstejn & Nizbor og oplev blandt andet det traditionsrige glasværk i Prag.

En spændende dag uden for storbyen Prag, hvor første stop er glasværket i Nizbor, ca. 40 km sydvest for Prag. Med guide bliver du vist rundt i den traditionsrige produktion. Man besøger bl.a. pusteriet og følger, hvordan de dygtige pustere forvandler flydende glasmasse til skåle, pokaler og meget andet. Næste stop er slibningshallen, hvor der er mulighed for at komme helt tæt på sliberne og se, hvor dygtige arbejderne er til deres håndværk. Efter rundvisningen er der tid til at handle i fabrikkernes udsalg til billige priser.

Derefter går turen til Karlstejn, som er en lille hyggelig by med mange gode og traditionelle restauranter.Der er adskillige soucenir butikker, hvor priserne på bl.a. tørklæder og krystal er meget lavere end i Prag. Karlstejn opstod i 1300-tallet omkring borgen, som Karl d.IV lod opføre til at opbevare sine kostbare kronjuveler. På borgen kan man købe en rundvisning, som vare ca. 50 minutter, dog kun med lokale, engelske eller tyske guider. Hvis man ikke har lyst til en rundvisning på borgen, vil vi alligevel anbefale en spadseretur derop for at nyde udsigten og den smukke natur. Det er også muligt at køre derop med Taxi eller hestevogn.

Turen er hver tirsdag og fredag i perioden 15. marts - 24. oktober 2010 og. Turen starter kl. 08.50 og slutter kl. 16.00.