På denne tur skal du ikke alene udforske borgområdet, men også det nærtliggende kloster. Du vil opleve steder, som kan være svære at finde på egen hånd.
Sammen tager man sporvognen til borgen og undervejs køre man forbi Lvi Dvur, som tilbage i middelalderen var en zoologisk have. Sammen går man ind på borgområdet, hvor alles øjne ret hurtigt vil være rettet mod den flotte Skt. Vitus Katedral. Fra Katedralen fortsætter turen til den gamle Skt. George Basilik og videre forbi Det Kongelige Palads. Turen fortsætter igennem den flotte borghave og ender ved det smukke Hradcany Torv med udsigt over Prags røde tage, tårne og paladser.
På den anden side af torvet går turen forbi en næsten ukendt Jan Nepomunk kirke og videre på opdagelse i de gamle romantiske, skjulte gader, som tjekkerne kalder "Ny verden" og disse bliver betragtet som kunstnernes kvarter. Derefter går det forbi Loreta kirken og klostret med den berømte sølvskat og klokkespil på tårnet inden turen går til den sidste seværdighed - Strahov klostret. Her vil også andre sanser blive tilfredsstillet, da turen sluttes af med en øl i området.
Turen kræver, at man selv medbringer 2 sporvognsbilletter! Turen tager omkring 3 timer og 30 minutter. Turen arrangeres fast om tirsdagen og om lørdagen i forårs-, sommer- og efterårssæsonen.